mandag den 6. juni 2011

Læseklubber & litterære selskaber

Heldigvis er vi mange, der elsker at læse. For en fortælling får dybde og perspektiv, når man diskuterer den med andre.

DR søsatte tidligere på året konceptet DR Læseklubber. Her læser man en bog om måneden og kan derefter deltage i debatter og finde spændende baggrundsviden på DR's hjemmeside. Indtil videre er der bl.a. oprettet en klassikerklub, en krimiklub og en klub med fokus på nye danske romaner. Læs mere på DR's hjemmeside og bliv medlem: www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Laeseklubber.

Litteratursiden.dk har en stribe lignende læseklubber: www.litteratursiden.dk/laeseklubber. Og også mange biblioteker samler folk, der har lyst til at dele glæden ved at læse - spørg eventuelt din bibliotekar.

Endelig er der litterære selskaber for dem, der har en særlig interesse og gerne vil gå mere i dybden med stoffet. Et eksempel er Det Danske Edgar Allan Poe Selskab, www.poeselskabet.dk. Selskabet fokuserer på den amerikanske digter og forfatter Edgar Allan Poe (1809-1849), der skrev om uhygge og spænding, så det stadig løber koldt ned ad ryggen på moderne læsere.

Søg selv videre på Google - måske finder du lige netop et selskab eller en læseklub for dig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar