En spansk fårehyrde drømmer to gange den samme drøm om en skat, der er begravet ved pyramiderne i Egypten. Rådgivet af en spåkone, en gammel konge og senere en kyndig alkymist drager Drengen ud på en lang rejse for at finde skatten. Undervejs lærer han blandt andet, at det vigtigste her i tilværelsen er at følge sit hjerte - også når det synes at komme med flere forskellige budskaber på samme tid og tilsyneladende truer med at føre én på afveje.
Paulo Coelhos Alkymisten er en af de sjældne, magiske bøger, der gør læseren klogere på livet og sig selv, samtidig med at den fortæller en sublim og smuk historie. Hvis du kan lide Antoine de Saint-Exupérys Den lille prins, vil du også elske Alkymisten.
Alkymisten er i Danmark udgivet på Bazar Forlag.